Fransk domstol erklærer internetadgang for en menneskeret

En forfatningsdomstol tvinger Frankrig til at opgive 3 strikes-loven.

Det er en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder, hvis man lukker for folks internet gennem en administrativ afgørelse.

Sådan lyder konklusionen på en skelsættende dom, som den franske Forfatningsdomstol afsagde i går.

Dommen gør Frankrigs kontroversielle 3 strikes-lov om lukning af fildeleres internetforbindelse ulovlig.

Det er ikke mere end en måned siden det franske parlament Nationalforsamlingen vedtog den omstridte 3 strikes lov - på trods af, at Europa-Parlamentet med et stort flertal kort forinden havde fastholdt amendment 138. Ifølge amendment 138, der er en tilføjelse til EUs telelovpakke, er adgangen til internettet en basal borgerrettighed på linje med ytringsfriheden. Derfor er det kun domstole, der kan fradømme folk adgangen til internettet.

Den samme konklusion kom den franske forfatningsdomstol altså frem til.

Domstolen, der er landets øverste juridiske instans, mener, at Frankrigs 3 strikes lov krænker to artikler i erklæringen om menneskerettigheder fra http://en.wikipedia.org/wiki/Declaration_of_the_Rights_of_Man_and_of_the_Citizen ">1789, nemlig afsnit 11, som omhandler ytringsfriheden, og artikel 9 om retsprincippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevidst.

Problemet med 3-strikes loven er ikke kun, at det administrative organ, som skal beslutte, om fildelere skal have lukket deres internetforbindelse, kun er et administrativt organ. Systemet indebærer nemlig også, at folk ikke vil kunne forsvare sig, hvis de uretsmæssigt får fjernet deres netforbindelse.

Og som om det ikke var nok, skulle de franske internetkunder fortsætte med at betale for den internetforbindelse, som blev spærret.

Det var seks medlemmer af den socialistiske gruppe i det franske parlamentet, der bragte loven for landets forfatningsdomstol.

Den franske kulturminister Christine Albanel, der har været bannerfører for 3 strikes-princippet, har dog ikke opgivet ævret helt.

Hun siger i en erklæring, at hun nu vil ændre loven, så det i stedet for det administrative organ, Hadopi, bliver en dommer, der skal afgøre, om folk skal have lukket for nettet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Københavnsområdet

    Shure Scandinavia A/S

    Signal Processing Developer with Ambitions

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv sektionsleder for Open Source Intelligence, OSINT, i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse